Ulvehunden

2. - 5. klasse

Ulvehunden er en filmatisering af Jack Londons klassiske roman af samme navn. Ulvehunden fødes som vild hund i den canadiske ødemark sidst i 1800-tallet – guldfeberens tid. Hans far er ulv, hans mor er en bortløben slædehund. Moren vender tilbage til indianerstammen med sin hvalp, da de er ved at dø af sult. Stammens ældste kalder hvalpen Hvidtand, fordi han har så store tænder.  Men den afstumpede Beauty Smith stjæler Hvidtand og bruger ham til ulovlige hundekampe. Han bliver befriet af sherif Scott og finder et hjem hos ham, men han er hele tiden splittet mellem sine identiteter som hund og ulv.

Land:Frankrig, Luxembourg, USA, 2018
sprog:Dansk tale
censur:Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
original titel:Croc-Blanc
instruktion:Alexandre Espigares
varighed:Film + oplæg: 1 t. og 55 min.
fag: Billedkunst, Dansk, Natur/teknologi
Temaer: Det flerkulturelle, Natur, Venskab

Oplæg

Vores oplægsholder taler med eleverne om, hvordan det er at være splittet mellem to identiteter, og også om at få det optimale ud af netop at have flere kulturer i sin livserfaring. Der tales også om den anderledes og storslåede natur i Canada og om filmens æstetik og billedsprog.

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 1.500 kr.
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for en eller flere klasser.

Salaam Skoles Workshops: 3.300 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.