Gratis tilbud til udskolingen i Kbh: Uddannelsesvalg

I samarbejde med Åben Skole tilbyder Salaam Film og Dialog gratis tilbud om uddannelsesvalg til udskolingsklasser i Københavns Kommune

Foto: Cyrk Productions

Forløbets titel: I 7 SIND – hvad vil jeg være?

Varighed: 2 timer

Hvor: Ude på din skole

Hvornår: Juni 2020- juni 2021

Book: Skole@salaam.dk//28515557

Indhold:

Med tre film og et omfattende undervisningsmateriale produceret af Salaam, leder vi de unge ind igennem øvelser og samtaler, der alle omhandler det forestående, ofte svære, uddannelsesvalg.

Filmene handler om ungdom og identitet. De portrætterer primært unge med etnisk minoritetsbaggrund, men opgavesættene henvender sig til alle unge, idet der lægges vægt på det individuelle arbejde med at finde egne ståsteder, ressourcer og fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet og i samfundslivet.

Salaam sender en af vores flerkulturelle unge ud til skolen, så de kan forestå arbejdet med de unge og samtidigt inspirere med hans/hendes eget karriereforløb.

Forløbet kan stå helt selvstændigt og kan samtidig bruges som optakt til et længere forløb i klassen. Læreren får nemlig med i besøget også Salaams bog; den samlede undervisningspakke med 7 film og undervisningsforløb til mange timers arbejde med elevernes selvafklaring.