I Cinemateket med Salaam Filmfestival: et overflødighedshorn af store filmoplevelser

De seneste uger (46-47) har Salaam Filmfestival stået stærkt i Cinemateket i København. To film med oplæg om dagen, til de yngre om formiddagen og de ældre om eftermiddagen. Vi – Salaams praktikant Nicolaj og frivillige Mira – har været med til at afvikle arrangementerne, selvfølgelig sammen med de søde oplægsholdere, som vi med stor fornøjelse har lært lidt bedre at kende. Ikke mindst var det en fantastisk mulighed for selv at opleve de film, som Salaam har på programmet, og man ser sjældent så mange gode film i streg.

Fornøjelsen var heldigvis langt fra kun vores. Omkring 1400 mennesker fra skoler, gymnasier og andre forberedende uddannelser har besøgt os og forlod biografmørket med strålende øjne. Salaams film er rørende og tankevækkende, og oplægsholderne satte fokus på mange vigtige og sommetider svære temaer, fx inklusion, fordomme, ekstremisme, tradition, tro, emigration osv.

Som oplægsholder Shubhdeep Singh Parwana ofte siger, er lyset fra projektøren en vej ind i en anden verden. Fortællingerne fra det ukendte, såvel som det velkendte anskuet på ny, forfører både store og små. Eksempelvis fik Dyrene i Hakkebakkeskoven børnene til at hoppe og danse i biografstolene til Bamsefars fødselsdagssang, og både Nattergalen og kortfilmpakken Skal vi være venner? trak mindst ét gisp ud af de yngre gæster.

Til Dyrene i Hakkebakkeskoven havde Line Stampe Nielsen en snak med børnene om fred, venskaber og hvordan man ved at have fælles regler kan være sammen på en god måde. Børnene var meget engagerede i samtalen, og da de skulle snakke om, hvad fred betød, udviklede det sig til en helt lille filosofisk snak. Én sagde “Salaam betyder fred”, og så spurgte Line “Hvad kan Salaam mere betyde”, hvortil én svarede “En ting eller noget der kan bevæge sig” – ”Jaa, fred kan også bevæge sig, men hvordan tror I, fred bevæger sig?” “Med blæsten”, var der én, der svarede 🙂 

Det var et rigtig dejligt rum, der blev skabt igennem at se film sammen og snakke om emner, der ellers kan være svære eller luftige, såsom venskaber og fredeligt samliv, men med Dyrene i Hakkebakkeskoven fik samtalen et meget konkret afsæt. Vi snakkede om dyrenes forskellige personlighed og sociale rolle, og hvordan de igennem filmen forandrede sig.

Charlotte Selvig Svensen holdt oplæg til Nattergalen, og det blev til en god samtale om Kina i dag og om de filmiske virkemidler. Hun bad børnene lægge mærke til forskellige objekter, som personerne i filmen havde med sig, og som havde en betydning for dem. Efter filmen blev der fulgt op, og vi snakkede om forskellen mellem det travle kinesiske byliv og det landliv, som farfaren i filmen præsenterede den unge hovedperson for. Det var en meget smuk og rørende film om at begive sig ud på en både fysisk og mental rejse og at tage de første skridt fra at være barn til at tage valg og ansvar på sig.

Især de ældre klassetrin var virkelig på bølgelængde med oplægsholderne, hvis personlige historier spejlede filmenes vanskelige emner. Osama Alkanj præsenterede med passende humor den grovkornede tegnefilm Blokhavn, en satirisk behandling af fordomme om ghettoområder, som eleverne i høj grad relaterede til, og fik en intim snak med et mindre publikum til Solens børn, der handler om gadebørns vilkår i Iran. Til dokumentarerne Min bror, mit hjem og Flugt fortalte Hamed Azizi meget informativt om det danske asylsystem, og hvad en flygtning egentlig er, hvilket vakte nysgerrige spørgsmål fra eleverne, bl.a. om situationen i Afghanistan i dag. Osama og Hamed er begge selv flygtet til Danmark og førte en god dialog med de mange elever med udenlandsk baggrund.

Vi så også Skál, en færøsk dokumentar om to kunstneres svære forhold til religion i det tætte lokalsamfund. Shub holdt oplæg om at være et søgende ungt menneske og om oplevelser og valg ift. religion. Vi snakkede om, hvad det vil sige at tro, og hvordan tro og tvivl kan hænge sammen og gives plads samtidig. Selvom der ikke var så mange spørgsmål i salen, virkede det, som om både filmen og oplægget satte tanker i gang, og der blev snakket videre med Shub uden for biografen.

Der har været for mange gode film og oplæg til, at vi kan fortælle om det hele. Men lad os slutte med et par ekstra ord om Flugt. Det danske Oscar-bud blev vist en gang mere end først planlagt, da vi havde bookinger nok til at fylde salen dobbelt op, og det blev den perfekte afslutning på Salaam Filmfestivals besøg i Cinemateket. Alle festivalens film gjorde indtryk, men næst efter Skál ramte Flugt mig (Nicolaj) ubetinget hårdest. Filmen fortæller en intim og barsk historie om Amins flugt fra Afghanistan til Rusland og derfra til Danmark, hvor han altid har løjet om sine sande oplevelser. Dokumentaren er animeret og skaber et visuelt overvældende udtryk af Amins minder om de mange små og store forhindringer på vejen, men uden nogensinde at tabe virkelighedsfornemmelsen – selvom man ofte ønskede, at det var fiktion. En populær film, som allerede har stærke ben at løbe på, men som ikke desto mindre skal anbefales.

Det var en super oplevelse at være med ude at se, hvordan festivalen kører “in action”, og hvordan film kan være afsæt for at snakke om både universelle spørgsmål og politiske situationer. Salaam Filmfestival er heldigvis langt fra ovre, for vores film og oplæg med noget på hjerte fortsætter gennem foråret 2022 i biografer i hele landet.

// Mira Rostrup Rasmussen, frivillig & Nicolaj Christensen, praktikant