Oplægsholdere søges i hele landet

Foto: Nicolai Perjesi

Salaam Filmfestival søger nye engagerede oplægsholdere til at afholde film- og dialogarrangementer i hele landet.

Vi søger unge mennesker med flerkulturel baggrund og lyst til at dele ud af livserfaringer ifm. filmvisninger for skolebørn og -unge. Som oplægsholder skal du kunne skabe et trygt rum for større eller mindre grupper og kunne gå klart igennem med din historie og dit budskab. Vi tilbyder gratis træning i præsentation og storytelling. Du bliver en del af et landsdækkende team af spændende personer, som du kan læse om her på siden.

Jobbet som oplægsholder er honorarlønnet og følger skoleåret fra sommerferie til sommerferie. Lyder det som noget for dig, så send os et par linjer om dig selv og din motivation til dialog@salaam.dk eller ring på 32 118 188, hvis du vil vide mere eller gerne vil til samtale.

Samtaler finder sted med oplægsholder og skuespiller Afshin Firouzi fredag d. 18/3 i København, lørdag d. 19/3 i Aalborg og søndag d. 20/3 i Aarhus.

Send os din ansøgning senest d. 7/3.

Vi glæder os til at møde dig!