Albert Arthur Amiryan

Albert er 26 år og uddannet tømrer. Han er født i Slagelse af armenske forældre og opvokset på Amager. Da han var 12 år var der lidt for meget ballade på øen, syntes hans mor, så familien flyttede til Østerbro, hvor Albert gik i skole på Kildevældsskolen.

Han fik sin skuespiller-debut, da han blev castet til hovedrollen i ‘Krudttønden’. »Det er en vigtig film om ytringsfrihed. Det må vi aldrig opgive, og der må ikke være grænser for hvad man kan sige, tænke, skrive eller tegne. Så er det jo ikke ytringsfrihed,« siger Albert Arthur Amiryan.