Julie Bundgaard

Jeg har de sidste fire år arbejdet for at gøre en forskel for de arbejdere, der syr vores tøj. Til daglig arbejder jeg på Syddansk Universitet, hvor jeg forsker i arbejdsforhold på tøjfabrikker i Asien. Jeg håber, at min forskning kan være med til at skabe mere etiske og bæredygtige løsninger på nogle af de udfordringer, tøjindustrien står overfor, og som filmen Made in Bangladesh præsenterer utrolig flot. Som oplægsholder vil jeg give et overblik over de største udfordringer, tøjindustrien i Bangladesh står overfor lige nu. Derudover vil jeg trække på mine egne erfaringer og præsentere, hvordan vi forsøger at forbedre arbejdsforhold på tøjfabrikker i blandt andet Bangladesh. Til sidst vil jeg vende blikket udad og tale om Made in Bangladesh i forhold til FNs 17 Verdensmål samt vende blikket indad og diskutere, hvordan vi som forbrugere kan bidrage til at skabe positive forandringer for arbejdere i udviklingslande.