Tarek Kelani

Mit navn er Tarek, jeg er syrisk statsborger og flygtning i Danmark. Jeg har været i Danmark i omkring 8 år, hvor jeg har været fortaler for flygtningespørgsmålet, integration m.m. Jeg er foredragsholder, medstifter og bestyrelsesmedlem i den vidt udbredte bevægelse i Danmark, Venligboerne. Jeg har læst journalistik på Damaskus Universitet, og er i gang med at læse psykologi på Københavns Universitet. Jeg har arbejdet som rekrutteringskoordinator i flere af DFUNKs projekter, hvorigennem nyankomne blev hjulpet til jobsøgning. Desuden var jeg formand for den frivillige bestyrelse i Region Hovedstaden hos DFUNK. Derudover har jeg arbejdet som psykologisk træner for børn med autisme og har arbejdet med børn i flere år. Jeg arbejder desuden som HR-assistent hos Bavarian Nordic.

I mine oplæg fokuserer jeg på det menneskelige aspekt ved at måtte flygte fra sin rede og sit barndomshjem og skulle bygge et nyt hjem og hvad det betyder for os mennesker. Jeg provokerer spørgsmålet om værdier og livsvalg hos de unge skoleelever og opfordrer dem til at komme med egne tanker. Jeg berører spørgsmålet om tilknytning, venskab, ungdom, integration og ikke mindst det politiske spørgsmål om flygtninge-og integrationspolitik.

FacebookTwitterRedditEmailPrintFriendly

Salaam Film & Dialog
Vermundsgade 38E, 2.sal
2100 København Ø
CVR: 28164297
Tlf: 32 118 188 / 32 118 288
info@salaam.dk

BESTIL NYHEDSBREV

Vi sender ca. en gang per måned