Salaams nye praktikant i felten

Som Salaam Filmfestivals nye praktikant har undertegnede, Nicolaj, de seneste par uger været sendt ud til en række visninger i Køge og Borup. Her er en lille feltrapport om mine oplevelser.

I Tapperiets hyggelige café præsenterede Anja Dalhoff sin egen dokumentar ”I limbo” for et ganske beskedent fremmøde af nybagte studerende. Filmen chokerede alle, inkl. mig selv, så da jeg bagefter skulle være tovholder på en spørgerunde, udviklede det sig i det intime selskab hurtigt til en åben og livlig fællessnak om trafficking og asyl i Danmark. Det var en aften, der bød på rigt stof til eftertanke og helt sikkert gav nogle allerede samfundsinteresserede unge endnu mere blod på tanden, hvilket var en fornøjelse at være med til.

I Nordisk Film Biografer Køge stod jeg pga. en simpel fejlkommunikation selv for at introducere filmen ”Blokhavn”, men gjorde mit bedste for at skabe en dialog om den danske tegnefilm, der handler om at passe ind og at have nogen, der forstår én. Da jeg ikke havde forberedt at skulle påtage mig den rolle (eller set filmen før), var det lidt en ilddåb, men det kunne bestemt være gået værre.

Således med hår på brystet kunne jeg dog ved mit andet besøg i Nordisk Films biograf læne mig tilbage og nyde oplægsholder Muhammad Hee tale om politisk radikalisering og vold ifm. ”Und morgen die ganze Welt”. Filmen fortæller en barsk og utrolig relevant historie om de ekstreme højre- og venstrefløje i Tyskland. Hvornår helliger målet midlet? Er der forskel på ’os’ og ’dem’? Løser vold nogensinde noget? Det var spørgsmålene, som blev taget op med rammende menneskelighed sammen med en skarp 10. klasse.

Salaam Filmfestival er denne uge flere gange i Grenå, Ørsted og Borup, og bl.a. har de mindste klassetrin allerede mandag været revet med af humoren og hjertevarmen i ”Dyrene i Hakkebakkeskoven” – og ikke mindst af filmens ørehængende musik, som satte sving i klappelapperne. Jeg var væbner for Luna Bülow Ersahin ved hendes første oplæg med Salaam i Borup Kino, hvor hun tog rollen på sig med sikkerhed og nærvær. Hun inddrog børnene i en snak om sammenhold på tværs af forskelligheder, og hvornår og hvordan uvenskab bliver til venskab. Ved hvert spørgsmål hun stillede, var hele salen sin egen Hakkebakkeskov af hænder fra ivrige børn, der havde forstået et vigtigt budskab.

Det har været nogle inspirerende biografture og meget bekræftende at deltage i de arrangementer, Salaam laver, i stedet for kun at sidde på kontoret. Jeg er spændt på flere, især i vores tætpakkede program i Cinemateket i uge 46 og 47. Måske ses vi?

//Nicolaj Christensen, praktikant hos Salaam Filmfestival