Tag med på Læringsfestival Online 2021

Kig med ind i vores undervisningsunivers på Læringsfestivalen Online 2021, hvor vi har undervisningstilbud og gratis UV.-materialer tilgængeligt.

Med Salaam Film & Dialog har du et tilbud til dine elever, hvor I kan sætte fokus på, hvad det vil sige at være meget forskellige og alligevel godt kunne finde ud af det sammen – i klasseværelset, i samfundslivet og i verdenssamfundet. Med film, oplæg og undervisningsmaterialer stiller Salaam skarpt på kulturmødet lokalt og globalt, der hvor det kan skabe frustrationer og slå gnister, og der hvor det kan skabe kreativitet og glæde.

Vi tror på at film i undervisningen kan være med til at styrke elevernes aha-oplevelser, vække deres empatiske sans, give dem forståelse for andre menneskers lidelser eller glæder, og skabe indsigt i andre måder at leve på end dem, eleverne selv kender bedst.

Bogen Aktiv læring med film – fokus på det afrikanske kontinent kan downloades gratis som PDF

Vi har gennem 16 års arbejde erfaret at vores kombination og oplæg virker stærkt på eleverne. Vi kombinerer en filmvisning og et møde med vores flerkulturelle oplægsholdere – og det viser sig at udvide elevers indsigt og læring på inspirerende måder. Som lærer vil du med Salaam kunne give dine elever en engagerende oplevelse.

Derfor har vi med støtte fra kommunale og statslige puljer en række tilbud til dig som lærer, som det er nemt at booke. Der er tilbud om besøg i din lokale biograf med oplæg i biografen, når samfundet lukker op igen. Og vi har tilbud om besøg ude på jeres skole – eller i en Coronatid, hvor vi tilbyder online-undervisning.

Følg os på de sociale medier og bliv opdateret på de nyeste tilbud til din undervisning.

Vi ønsker jer en rigtig god online læringsfestival!

//Salaam Film & Dialog

#laerfest #skolemesse #online #undervisning #netværk #salaamskole #salaamfilmfestival #filmogdialogderrykker