Velkommen til skoleåret 2022-23

Foto: Angel Films

Landets lærere og elever vender snart tilbage til undervisningen efter en velfortjent sommerferie. 

Salaam teamet sidder klar, og vi slår nu dørene op for endnu en sæson med skolefilmfestival. Mange lærere landet over har allerede har booket pladser til deres elever på Salaam Filmfestival 2022-23.

Læs mere i årets festivalprogrammet, find din by i spilleplanen og book dine billetter NU!

Husk at du kan hente gratis undervisningsmaterialer til alle filmene på salaam.dk. Find dem under de tilknyttede filmtitler her. De sidste materialer følger i løbet af august-september.

Åbning af Salaam filmfestival i København

Torsdag den 25. august kl. 16.00 byder vi velkommen til Salaam Filmfestival 2022-23 i Vester Vov Vov biograf i København.  Det er gratis at deltage, dog er tilmelding nødvendig. Hvis du vil sikre dig en billet til åbningen, så skriv dit navn + antal deltagere til vores mail: filmfestival@salaam.dk

Vi præsenterer festivalprogrammet og de nye tiltag for organisationen. Efter dette indslag vises dokumentarfilmen Fremmede i Karl Oves Paradis, hvor vi får besøg af instruktør Helle Toft Jensen, som vil svare på spørgsmål fra publikum efter visningen. Vi uddeler Salaam Prisen 2022 til årets prisvinder. Forfatter og musiker Mehrdad Zamani vil fortælle Rumi historier og spille på sin santur, inden vi slutter af med mingling, snacks og hygge i Vester Vov Vov.

Glæder os til at se jer rundt om i landets biografer til film og dialog!

Mange hilsner fra hele Salaam-teamet

//Lisbeth, Rikke, Emilie, Nicolai, Maja & Sisse